Bliv medlem af IDA Engineering Club

HVAD FÅR JEG SOM MEDLEM AF IDA ENGINEERING CLUB?

Som medlem af IDA Engineering Club, får du adgang til en lang række fede arrangementer, både faglige og sociale. 

  • Inspiration til uddannelsesvalg fra ingeniør- og cand.scient.-studerende
  • Oplæg fra færdiguddannede ingeniører og cand.scient.er, som kan fortælle om dine fremtidige karrieremuligheder
  • Virksomhedsbesøg hos spændende danske virksomheder
  • Hjælp til eksamensforberedelse
  • En masse sjove sociale arrangementer 
  • Et fagligt og socialt netværk, der kan hjælpe dig i fremtiden
  • Besøg på ingeniør og cand.scient-uddannelser
  • Adgang til eksklusive IDA-arrangementer 

Medlemskabet er GRATIS og der er ingen bindinger!

Du kan skrive til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe på tlf. 33 18 48 48, hvis du har spørgsmål til medlemskabet.


HVAD ER IDA ENGINEERING CLUB?

IDA Engineering Club er et gratis medlemskab til dig, der gerne vil inspireres og lære mere om dine muligheder for videregående uddannelse og fremtidig karriere. Formålet med klubben er at vise gymnasieelever i hele Danmark, at en uddannelse som ingeniør eller cand.scient., kan åbne døre til et hav af forskellige brancher.

Du behøver ikke være specielt interesseret i teknik og naturvidenskab, for du vil hurtigt se, at ingeniør og cand.scient.er beskæftiger sig med meget andet end matematik og fysik, som du kender fra gymnasiet. Ingeniører og cand.scient.er skaber og udvikler fremtiden og er med til at gøre en forskel for mennesker og for samfundet. De arbejder nemlig med alt fra produktudvikling og innovation til forskning, iværksætteri og meget andet.

Gennem virksomhedsbesøg og sociale og faglige arrangementer håber vi, at du får lidt mere ud af din gymnasietid og at vi kan hjælpe og inspirere dig til at vælge den uddannelse, der er helt rigtig for dig.

 

IDA Engineering Club er en del af IDA, som er ingeniørernes og cand.scient.ernes fagforening. Her er over 100.000 færdiguddannede og studerende samlet i et stort netværk af medlemmer med interesser indenfor teknologi, teknik og naturvidenskab. Og dét kan du blive en del af.